
Udskiftningen på Rundetårn markerede en sjælden og historisk begivenhed for et af Danmarks mest ikoniske vartegn. Vi har fulgt projektet fra start til slut og dokumenteret hele processen før, under og efter arbejdet med både foto og video. Opgaven har krævet tæt koordinering, stor præcision og respekt for de særlige rammer omkring bygningen.
Som en af de eneste operatører opnåede vi tilladelse til at filme med drone omkring Rundetårn, der er beliggende i en aktiv militærzone tæt på Livgardens Kaserne. Optagelserne blev gennemført under strenge sikkerhedsmæssige forhold og med omfattende planlægning for at sikre et resultat på højeste niveau.
Materialet har været anvendt bredt, blandt andet i nyhedsudsendelser og på sociale medier hos de involverede parter. Rundetårn har været særdeles tilfredse med vores arbejde, som har bidraget til at formidle en helt særlig begivenhed til offentligheden.
Rundetårn har brugt copenhagen drone i forbindelse med renoveringen af observatoriets kuppel på toppen af tårnet. Samarbejdet fortsætter frem til kuplen er tilbage i foråret 2026, men allerede nu er vi yderst tilfredse med både kommunikation, service og det foreløbige materiale – både dronefotos og dronevideo er i bedste kvalitet.
Det er ikke sidste gang, vi benytter copenhagen drone til opgaver i København.
— Johan Nitschke, audiovisuel kommunikation, Rundetaarn